være

Origem: Wikcionário, o dicionário livre.

Dinamarquês[editar]

Verbo[editar]

være

  1. ser
    • At være eller ikke at være (ser ou não ser)
  2. estar

Conjugação[editar]

Imperativo (Imperativ)
vær
Infinitivo (Infinitiv)
være
Presente (Præsens)
er
Imperfeito (Imperfektum)
var
Perfeito (Perfektum)
har været

Etimologia[editar]

Do nórdico antigo vera.


Norueguês Bokmål[editar]

Verbo[editar]

være

  1. ser
    • Å være eller ikke være er spørsmålet. (ser ou não ser é a questão.)
  2. estar
    • Jeg har vært i Norge i fire måneder. (Eu estive na Noruega por quatro meses.)

Conjugação[editar]

Etimologia[editar]

Do nórdico antigo vera.